Verdens bedste rugbrød
Opskrift af Martin Lynge Nicolaisen (martin@mln.dk)

Dag 1

Bland følgende sammen.
1,5 kg. Rugmel
1,5 liter vand
2-3 dl. surdej (opskrift her)
5 spsk. Salt
2 spsk. Maltsirup
1 kg. Revet gulerod
300-500g kerner, f.eks. solsikke eller græskarkerner, evt. opblødte kæmpe durum

Dag 2

Tag surdej fra til næste bagning

Bland følgende i dejen.
2 dl. Vand
1 kg. Rugkerner direkte fra posen.
500g grahamsmel
3 spsk. Sovsekulør.

Dejen fyldes i smurte forme til ca. 3 cm. Fra kanten og prikkes så luften kan komme ud, jeg bruger en spisepind til at prikke med.
Formene kan efter smøring drysses evt. med birkes, sesamfrø, havregryn.
Hæver ca. 4-5 timer i formene eller til dejen er hævet til kanten af formen.
Ovnristen sættes i bunden af ovnen og formene sættes ind ved 225 grader og tages ud når de har en kerne temperatur på 90 grader, brug stegetermometer. Det tager ca. en time alt afhængigt af størrelsen på formene. Brødene må hellere få lidt for meget end lidt for lidt :o)

Efter bagning tages brødene ud af formene og pakkes rygende varme ind i hver deres viskestykke og ligger til dagen efter inden der skæres i dem.

Brødene kan holde sig i hvert fald 3 uger i plasticpose i køleskabet.
God fornøjelse :o)